Asynkron og synkrone online forløb

Hvad er godt og hvad er skidt. Jeg har de sidste dage været igennem et asynkront online forløb og mens jeg på ingen måde troede det kunne være mig, må jeg indrømme et det virkelig er mig. Det har givet mig så mange gode ting. Jeg har haft frihed. Jeg har kunne lave de opgaver jeg selv skulle ligge op når det passede mig. Det betyder familie og venner har kunne komme i første række. Jeg har lavet mere end jeg har behøvet fordi jeg blev inspireret og det har givet mening for mig. Så ingen tvivl asynkrone læringforløb er fantastiske for mig men det kræver stor disciplin. Man skal kunne læse og studere selv. Man skal have lidt styr på it, og man skal have lyst til læring selvstændigt. Her sidder vi og læser en masse om at vi lærer når vi er i fællesskab, i online forløb kan man virkelig være fragmenteret fra de andre og dog synes jeg virkelig at jeg har lærer noget. Jeg fik jo også feedback på mine opgaver og det var dejligt. Jeg tror hvis jeg kun var overladt til mig selv, ville jeg miste motivationen til sidst.

Undervisningsmaterialet var let at gå til, jeg havde fået en god introduktion og jeg havde styr på det. Det er en forudsætning for at udfører opgaven. Jeg vidste meget om materialet og teoretikerne i forvejen, og det var skønt at få skrevet en masse ned omkring det. Det er også dejligt at have noterne online og nedskrevet.

Skulle jeg lærer et praktisk gøremål f.eks. at vaske en dame forneden og skulle jeg øve mig i det, kunne online forløbet ikke benyttes.