Hvordan kan DIGITALE TEKNOLOGIER anvendes i praksisnær undervisning.

En af de udfordringer jeg møder i min dagligdag som underviser på erhvervsskolerne er teori / praksis forholdet.  Eleverne kender ikke den hverdag de skal ud til og de ved ikke hvilken praksis der venter dem.  Jeg har i mange år anvendt simulations undervisning, og med meget god effekt. Dette bringer praksis ind i teorilokalet og danner godt fundament til refleksion. En af de ting jeg dog ønsker at udfordre yderligere er case arbejdet. Kan vi visualisere dette mere og kan vi ved at anvende digitale teknologier bringe praksis ind i teorilokalet via cases.

En metode jeg tænker at udfordre dette på er ved først at udarbejde en instruktions film. Det kan enten være en film af mig selv der forklare en case eller det kan være en film af nogle billeder af en person, sygeplejeprocessen, nogle problemstillinger osv. Hvor jeg forklare hvad det er for en case. Herefter kan jeg stille nogle spørgsmål eleverne skal udfordre gerne i grupper for at bringe samspilsdimensionen i spil. Jeg vil så filme en 3D film i et rum, hvor eleverne skal påtage VR briller og sanse rummet. Jeg vil filme i vores praksisnære lejlighed på skolen i det nye learning lab. Her vil jeg ligge en person / dukke der er faldet og stille evt. en masse øl flasker eller andet der viser en stemning eller situation i en lejlighed. Ved at gøre dette, håber jeg at bringe praksis til eleverne gennem en case. Dette vil motivere eleverne ifølge Vibe Aarkrog. Jeg vil for at imødekomme Illeris differentiere i hvor meget vejledning eleverne får, jeg kunne også lave rød, gul og grøn opgaver. Praksis vil motivere eleverne og vil give mening for dem, de vil få en større forståelse for hvad de skal ud og gøre og dette vil motivere eleverne. 

Etienne Wenger

Mest kendt for bøgerne ”Situeret læring” og ”Læring, mening og praksisfællesskaber. Den første bog skrev han i samarbejde med Jean Lave og den anden bog skrev han alene.

Begge bøger har haft stor indflydelse i dansk pædagogisk tænkning og uddannelses praksis især i Erhvervsskolen.

I Bogen ”Situeret læring” fandt de to forfattere frem til nogle nye antagelser i forbindelse med læring.

1)      Aktør aktivitet og omverden. Læring skabes i sociale praksis. Gensidigt skaber hindanden

2)      Deltagelse

3)      I og med i indgår i sociale sammenhæng så lære vi også om situeret læring

4)      Samtidig byder det om et analytisk perspektiv som sætter fokus på læring

5)      Legitim perifer deltager- som nybegynder i et praksisfælllesskab så har man ikke den samme viden som den erfarende, men ham lærer alligevel.

Læring er en dynamisk og situeret aktivitet baseret på menneskernes deltagelse i sociale praksisser.
Dette kan man sige er hans definition på læring.

1)      Mennesker er sociale væsner. Derfor er læring social.

2)      Viden en kompetence i forhold til værdsat aktivitet

3)      Indsigt/erkendelse er deltagelse i værdsat aktivitet

4)      Læringsformål er at producere mening

Komponenter i en social teori om læring.

Mening: Læring som erfaring

Praksis: Læring som handling

Identitet: Her handler det om at læring foregår som tilblivelse

Fællesskab: Her handler det om at læring foregår som deltagelse

Meningsforhandling er en grundlæggende proces i forbindelse med læring i fællesskaber. Det er vigtigt der bliver udviklet et gensidig engagement, ansvar og forpligtelser, fælles handlinger og fælles grundlag.

Det er oftest brugt som grundlag for at lave social læring. Samt accept for legitim perifer deltagelse. Mesterlærer læring.

Man kan ikke designe læring, men man kan skabe betingelser for læring. Så der er mulighed og rammer for læring. 

Link til film

David Kolb

I 1984 udgav den amerikanske professor i organisationspsykologi bogen ”Experiential learning” Denne er baggrund for læringstanken i Danmark. Kolbs teori om erfaringsbasseret læring bygger på at al læring er erfaringsbaseret og det skal omdannes til erkendelse. Det er en proces af viden og egne erfaringer der omdannes til læring. Ifølge Kolb er der 6 karakteristika til læring:

1)  Læring er en proces

2) Læring sker hele tiden og er en løbende proces der er basseret på proces

3)  Læring er en tilpasning af konflikter, hvor vi hele tiden må finde frem til hvad der giver mening

4)  Læring skal tilpasses verden

5)  Læring er altid en udveksling mellem den enkelte og omverden

6)  Læring er en erkendelses udviklende proces.

Kolb har samlet sine erfaringer i en læringscirkel.

Der er 4 af forskellige processer der er blevet de 4 læringstile.

Cirklen er blevet et værktøjer for test af læringstille og udvikling af dette.  Kolb er dog ikke fortaler for at man kun anser den enkelte læringstil af gangen, han mener det er hensigtsmæssigt at bringe alle 4 stile i spil. Man behøver dog ikke starte et bestemt sted i cirklen, men vi kan tage udgangspunkt der hvor vi er.

Arbejder vi med Kolb i vores didaktik, bør vi tage udgangspunkt i elevens erfaringer og det er grundlaget for undervisningen. Det skal være elev styret, fokus på differentiering, Der skal arbejdes praksisnært og der skal arbejdes helhedsorienteret.

Link til Video

Motivation hos unge

Når en elev oplever succes på skolen såvel på fagligt som socialt plan beskriver Jan Hansen at eleven sandsynligvis vil anerkendes og trives. Det vil sandsynligvis betyde at vi har at gøre med glade unge som er motiveret for læring. Pædagogisk forskning viser dog at elevernes motivation for skolearbejde daler med alderen og når vi spøger eleverne om underviseren skaber en god stemning i klassen, svare 7 ud af 10 elever ja.

Forsken ved navn Raymond Wlodkowski mener, at hvis eleven skal motiveres i en læringssituation, så peger han på fire forskellige motivationsprincipper, som underviseren kan medtænke i læringssituationen. Benyttes disse er der større sandsynlighed for faglig og social succes for den enkelte.

1.      Der skal skabes en følelse af fællesskab: Dette beskrives som en læringssituation, hvor den enkelte føler sig respekteret, og hvor man føler sig som værende én af fællesskabet.

Medlemskabet i en gruppe giver tryghed og identitet. Grundlæggende er mennesket et socialt væsen, med stort behov for at knytte sig til andre individer. Der omfatter bl.a. behovet for at høre til, være respekteret og accepteret af andre. Dette betyder bl.a., at man søger at skabe identitet, som andre anerkender, og som får en til at føle, at man ”er noget” i forhold til andre. Ifølge Jan Hansen har de unge en svagere identitet end før i tiden og det er vigtigt for dem at blive anerkendt og havde succes i samfundet. Ifølge Knud Illeris er mange unge optaget af de sociale relationer. De sociale relationer overskygger det faglige indhold.

2.      Der skal arbejdes med den enkeltes indstilling: Dette beskrives som Indstillingen til at lære nyt og mere, end man i forvejen kan.

Læring generelt

3.      Den enkelte skal kunne se en mening med det, som foregår: Dette beskrives som at såfremt undervisningsformen er meningsfuld og interessant, så vil flere af eleverne kunne se meningen med det, som de undervises i og dermed blive mere motiveret.

Mening

4.      Den enkelte skal føle sig kompetent: I dette ligger at eleven føler sig anerkendt af underviseren og med elever. Eleven skal tages alvorlig for sine meningstilkendegivelser og føle han/hun magter opgaverne i skolen.

Mennesket har et grundlæggende behov for anerkendelse. Anerkendelse omfatter bl.a. at blive set, som man er, af et andet menneske, at blive taget alvorligt som menneske samt at blive mødt ligeværdigt og opleve at være ok. blot som man er.

I rapporten: " Det gode læringsmiljø med fokus på positive relationer, klasseledelse og differentiering" Eleverne beskriver i denne rapport et ønske om at lærerne interesserer sig for deres privatliv. Det styrker relationen imellem den enkelte elev og underviser.

I bogen” unges motivation og læring” beskriver de læring ud fra motivationsmodellen.

 

Modellen er opbygget af to akser – En horisontal og en vertikal. Begge repræsentere et spændingsfelt mellem to dimensioner. Begge disse dimensioner har en betydning for arbejdet med at understøtte de unges motivation for læring og uddannelse.

Vi som underviser skal tage udgangspunkt i den enkelte elevs identitet.

A: Her udspringer motivation af elevens individuelle forudsætninger, oplevelser og interesse. Der er tale om de Indre motivationsfaktorer. Indre motivation – Opstår indefra og afspejler interesse. F.eks. er det ikke lønnen i arbejdet der trækker men det at hjælpe et andet menneske. Ydre motivation – opstår udefra. F.eks. hvis eleven bliver tvunget til at tage social og sundhedshjælper uddannelsen for ellers får de ikke penge af kommunen.

B: Her ses motivation snare som noget der skabes i den konkrete læringssituation og som sammenhæng mellem aktiviteter og rammer. Her er der tale om Ydre faktorer.

Illeris mener ikke vi direkte kan påvirke den indre motivation men derimod den ydre motivationsfaktorer. De ydre faktorer kan være konteksten eleverne befinder sig i, sociale relationer, undervisnings materiale osv.

1: Her skabes motivation gennem anvendelse og nytteorienterede uddannelsesinstitutioner. Det kan for eksempel være eksamen, test, læringsmål osv. Trækker man dimensionen over i hjørnet sammen med B, så er der tale om læringsmiljøer og fællesskaber.

2: Her skabes motivationen gennem uddannelsessystemer, der vægter mening, dannelse og kritisk refleksion. Motivationen er altså ikke i direkte i samspil med eleven, men i stedet med skolen, uddannelsen og betydningen af dette i samfundet. Motivationen her kan ligge i at eleven motiveres af skolen og dennes identitet. Eleven ønsker at spejle sig i den uddannelse og det samfundet fortæller om skolen eller 

En forudsætning for fagligt udbytte på en erhvervsskolen, er at man som elev kan finde mening i og på den pågældende uddannelse. Dette giver læringslyst og vilje til at fortsætte på uddannelsen. Mening og værdier er både socialt og kulturelt skabt.

Hvordan kommer Knud Illeris´ ind i mine ideer, undervisning og i læringen på SOSU C.

I min dagligdag er jeg underviser på SOSU C i Brøndby.  Oprindeligt er jeg uddannet sygeplejerske og har arbejdet på en række forskellige afdelinger. Men for 2½ år siden besluttede jeg mig for at skifte retning og blev underviser på en af de danske erhvervsskoler, SOSU C. I min dagligdag møder jeg mange forskellige elever. Eleverne er motiveret af mange forskellige tiltag for at være på skolen. Nogle af mine elever har altid drømt om at blive social- og sundhedsassistenter, andre drømmer om at komme væk fra kontanthjælpsområdet og nogle er motiveret af noget helt tredje. Ofte oplever jeg at det kan være vanskeligt at motivere de unge til læring. Eleverne siger selv ”Det giver ikke mening eller hvad skal vi bruge det til? ” For nogle af eleverne er læringen og udviklingen meget vanskelig og for andre elever er det enkelt. Jeg oplever desværre mange elever frafalder uddannelsen da modstanden for læring er for stor. Dette er kun en af udfordringerne jeg møder i min dagligdag.

Knud Illeris betragter læring som:

”Enhver proces, der hos den levende organismer fører til varig kapacitetsændring, og som ikke kun skyldes glemsel, biologisk modning eller aldring”

I Knud Illeris beskriver i sin bog ”Læring” fra 2006 begrebet læring. Her gør han op med det tidligere forståelse af begrebet motivation eller drivkraft som han kalder det, da det får en central placering i hans almene læringsmodel. Illeris mener at motivation skal ses som indgående i et samspil for at der kan ske læring. Illeris læringsmodel består af tre grundlæggende dimensioner:

Den indholdsmæssige (Viden, forståelse og færdigheder) dimensionen drejer sig om tilegnelsen af det der skal læres, drivkraften (følelses-, viljes-, og motivationsmæssige) dimensionen der drejer sig om læringens drivkraft, og samspillet (Handling, kommunikation og samarbejde) dimensionen der drejer sig om samspillet mellem individet og omgivelserne.

Hvis jeg skal udfordre Illeris´ 3 læringsdimensioner og han 2 tilegnelses processer, vil det se ud som følgende:

Indhold: Jeg underviser både på grundforløb 2, social- og sundheds hjælper samt social- og sundhedsassistenten uddannelsen. Mine elever er derfor på meget forskellige vidensniveauer. Dette er både på tværs af uddannelserne men også i klasserne. Både deres viden- og færdigheds niveauer er meget forskellige. Nogle af mine elever har været på gymnasiet andre har andre uddannelser og nogle kommer direkte fra folkeskolen.  Det betyder også at deres forudsætninger for læring er meget forskellige. Eleverne kommer med meget forskellig habitus og deres livserfaringer kan variere meget fra elev til elev. Alt dette stiller store krav til mig som underviser. Specielt differentiering er enormt vigtigt. Det er vigtigt jeg tilegner opgaven til de enkelte så jeg udfordre elevernes zone for nærmeste udvikling. På den måde kan eleverne bedre opfylde regeringens målsætning om at eleverne skal blive så dygtige som de kan. 

Drivkraft: Når jeg måder eleverne er de som nævn motiveret af meget forskellige ting for at være på denne skole. Men en fælles ting for dem alle er at de er motiveret for at få en uddannelse. I samfundet ved har de lært at det at få en uddannelse er vigtig, men vejen dertil kan være meget vanskelig for nogle. Mange elever bruger meget tid på læsning og anden forberedelse til lektionerne på skolen. Eleverne har desværre også ofte haft mange dårlige erfaringer med skolesystemet og har oplevet at ”fejle” mange gange, derfor vil de meget gerne lykkes. Som underviser er det vigtigt med den anerkendende tilgang til eleverne, denne styrker blandt andet deres selvtillid og deres motivation. Ved at anvende denne tilgang få eleverne en større tro på sig selv og ved at jeg tror på dem, har de lettere ved at tro på sig selv.

Samspil:  Denne dimension består af to niveauer, det nære sociale niveau og det overordnede samfunds niveau.  Det nære niveau er den samspils situation der udspiller sig i klasserummet. Som underviser oplever jeg at det er alt afgørende at eleverne trives og har et socialt fællesskab for at der opleves læring. I klasserne kan der være mange udfordringer. Nogle har som tidligere nævnt dårlige erfaringer med skolesystemet og det kan være vanskeligt at ændre denne. Eleverne vil gerne høres og ses, de ønsker meget opmærksomhed, de kan få sagt tingene til en med elev på en ikke anerkendende måde og de kan være usikre på at sige noget for deres tidligere erfaringer er at siger de noget så griner de andre. Denne cirkel kan være vanskelig at vende i klasserummet for mig som underviser. I aktivt samspillet med de andre elever vil der ske læring, som forhåbentligt vil lejres positivt.

Ud fra ovenstående tolker jeg at vis jeg som underviser anvender Illeris og hans tanker om læring er det vigtigt at jeg skal kende til de 3 dimensioner som skal være tilstede for at eleverne opnår læring.  Jeg skal kende mine elever og deres niveau, jeg skal sørger for at undervisningsdifferentiering, jeg skal anvende den anerkendende tilgang til eleverne, jeg skal kende til mine elevers motivation for at tage uddannelsen og jeg skal sørger for at eleverne trives i klassen så de oplever trivsel. Disse faktorer skal være til stede.

Det er min erfaring at praksisnærhed kan motivere eleverne til læring. Det der står i bogen kan være svært at læse sig til, men har vi et billede eller en case kan eleverne pludselig bedre forstå hvad jeg mener. Når jeg inddrager eleverne aktivt i processen og de selv har medindflydelse ser der noget med motivationen. 

Link til film

Fed Blog, Kik ind

Jeg har i dag set en fed blog tjek den ud:

Fed blog, kik ind

Samfund og dannelse

Sygeplejeprocessen

Jeg er undervisner på social- og sundhedsassistent uddannelsen. Her arbejder vi med sygepleje processen  på mange metoder. Den er både i dokumentation, observation og sygepleje. Eleverne kender ikke metoden og da den bliver brugt i hele uddannelsen skal de kende den fra start og til slut skal de virkelig kunne anvende den. 

Teori - praksis forholdet på erhvervs-skolerne

Jeg starter på mandag 1 nye klasser med 32 elever op på social og sundhedsassistent uddannelsen. Dette gør jeg i samarbejde med en af mine kollegaer. Alle eleverne i klassen kommer fra en grundforløb rettet mod sosu-uddannelserne. Det er meget få af eleverne der har praksis erfaring og de færreste ved hvordan praksis ser ud. de er på skole i 5 uger også skal de ud og varetage opgaver fra praksis. Hvordan får jeg praksis ind i undervisningen, når eleverne ikke har nogle erfaringer eller billeder på praksis. Og hvordan påvirker det eleverne og undervisningen at eleverne ikke har praksis erfaring.
I praksis forventer de at eleverne om 5 uger kommer ud og varetage komplekse opgaver med komplekse borgerforløb.

Engelke Riber Nielsen

En Kvinde der har meldt sig på modulet digitale teknologier i erhvervs-uddannelserne. Engelke er underviser på SOSU C i Herlev på deres AMU afdeling. Hun underviser primært i medicin, men har også andre undervisnings opgaver.

Engelke er har meldt sig på kurset da hun ønsker at blive endnu bedre til digitale teknologier.