onsdag den 31. januar 2018

Etienne Wenger

Mest kendt for bøgerne ”Situeret læring” og ”Læring, mening og praksisfællesskaber. Den første bog skrev han i samarbejde med Jean Lave og den anden bog skrev han alene.
Begge bøger har haft stor indflydelse i dansk pædagogisk tænkning og uddannelses praksis især i Erhvervsskolen.

I Bogen ”Situeret læring” fandt de to forfattere frem til nogle nye antagelser i forbindelse med læring.

1)      Aktør aktivitet og omverden. Læring skabes i sociale praksis. Gensidigt skaber hindanden
2)      Deltagelse
3)      I og med i indgår i sociale sammenhæng så lære vi også om situeret læring
4)      Samtidig byder det om et analytisk perspektiv som sætter fokus på læring
5)      Legitim perifer deltager- som nybegynder i et praksisfælllesskab så har man ikke den samme viden som den erfarende, men ham lærer alligevel.

Læring er en dynamisk og situeret aktivitet baseret på menneskernes deltagelse i sociale praksisser.
Dette kan man sige er hans definition på læring.

1)      Mennesker er sociale væsner. Derfor er læring social.
2)      Viden en kompetence i forhold til værdsat aktivitet
3)      Indsigt/erkendelse er deltagelse i værdsat aktivitet
4)      Læringsformål er at producere mening

Komponenter i en social teori om læring.


Billedresultat for komponenter i en social teori om læring

Mening: Læring som erfaring
Praksis: Læring som handling
Identitet: Her handler det om at læring foregår som tilblivelse
Fællesskab: Her handler det om at læring foregår som deltagelse

Meningsforhandling er en grundlæggende proces i forbindelse med læring i fællesskaber. Det er vigtigt der bliver udviklet et gensidig engagement, ansvar og forpligtelser, fælles handlinger og fælles grundlag.
Det er oftest brugt som grundlag for at lave social læring. Samt accept for legitim perifer deltagelse. Mesterlærer læring.

Man kan ikke designe læring, men man kan skabe betingelser for læring. Så der er mulighed og rammer for læring. 

Link til film

1 kommentar:

  1. jeg synes det lyder spændende og jeg er meget optaget af hvordan vi kan samskabe gennem menings-forhandling, og bidrage med bevidsthed om ordenes betydning. Kunne man f.eks ved at bruge andre ord "forhandle" om en fælles betydning. I stedet for at antage at vi har den samme opfattelse af ordene så starte med at fælles definere dem. Tænker at det kan have betydning også når vi skifter praksisfællesskaber , f.eks i forbindelse med elevernes overgang til praktikken. Kunne man bruge "forhåbninger" til samarbejdet, i stedet for "forventninger" til samarbejdet osv?

    SvarSlet

Mathildes digiblog: E-learning

Mathildes digiblog: E-learning : Oplæg til undervisning på industrioperatøruddannelsen.