Mest kendt for bøgerne ”Situeret læring” og ”Læring, mening
og praksisfællesskaber. Den første bog skrev han i samarbejde med Jean Lave og
den anden bog skrev han alene.
Begge bøger har haft stor indflydelse i dansk pædagogisk tænkning
og uddannelses praksis især i Erhvervsskolen.
I Bogen ”Situeret læring” fandt de to forfattere frem til
nogle nye antagelser i forbindelse med læring.
1)
Aktør aktivitet og omverden. Læring skabes i
sociale praksis. Gensidigt skaber hindanden
2)
Deltagelse
3)
I og med i indgår i sociale sammenhæng så lære
vi også om situeret læring
4)
Samtidig byder det om et analytisk perspektiv
som sætter fokus på læring
5)
Legitim perifer deltager- som nybegynder i et
praksisfælllesskab så har man ikke den samme viden som den erfarende, men ham
lærer alligevel.
Læring er en dynamisk og situeret aktivitet baseret på
menneskernes deltagelse i sociale praksisser.
Dette kan man sige er hans definition på læring.
Dette kan man sige er hans definition på læring.
1)
Mennesker er sociale væsner. Derfor er læring
social.
2)
Viden en kompetence i forhold til værdsat
aktivitet
3)
Indsigt/erkendelse er deltagelse i værdsat
aktivitet
4)
Læringsformål er at producere mening
Komponenter i en social teori om læring.
Mening: Læring som erfaring
Praksis: Læring som handling
Identitet: Her handler det om at læring foregår som
tilblivelse
Fællesskab: Her handler det om at læring foregår som
deltagelse
Meningsforhandling er en grundlæggende proces i forbindelse
med læring i fællesskaber. Det er vigtigt der bliver udviklet et gensidig engagement,
ansvar og forpligtelser, fælles handlinger og fælles grundlag.
Det er oftest brugt som grundlag for at lave social læring. Samt
accept for legitim perifer deltagelse. Mesterlærer læring.
Man kan ikke designe læring, men man kan skabe betingelser
for læring. Så der er mulighed og rammer for læring.
Link til film
Link til film
jeg synes det lyder spændende og jeg er meget optaget af hvordan vi kan samskabe gennem menings-forhandling, og bidrage med bevidsthed om ordenes betydning. Kunne man f.eks ved at bruge andre ord "forhandle" om en fælles betydning. I stedet for at antage at vi har den samme opfattelse af ordene så starte med at fælles definere dem. Tænker at det kan have betydning også når vi skifter praksisfællesskaber , f.eks i forbindelse med elevernes overgang til praktikken. Kunne man bruge "forhåbninger" til samarbejdet, i stedet for "forventninger" til samarbejdet osv?
SvarSlet