Hvordan kommer Knud Illeris´ ind i mine ideer, undervisning og i læringen på SOSU C.

I min dagligdag er jeg underviser på SOSU C i Brøndby.  Oprindeligt er jeg uddannet sygeplejerske og har arbejdet på en række forskellige afdelinger. Men for 2½ år siden besluttede jeg mig for at skifte retning og blev underviser på en af de danske erhvervsskoler, SOSU C. I min dagligdag møder jeg mange forskellige elever. Eleverne er motiveret af mange forskellige tiltag for at være på skolen. Nogle af mine elever har altid drømt om at blive social- og sundhedsassistenter, andre drømmer om at komme væk fra kontanthjælpsområdet og nogle er motiveret af noget helt tredje. Ofte oplever jeg at det kan være vanskeligt at motivere de unge til læring. Eleverne siger selv ”Det giver ikke mening eller hvad skal vi bruge det til? ” For nogle af eleverne er læringen og udviklingen meget vanskelig og for andre elever er det enkelt. Jeg oplever desværre mange elever frafalder uddannelsen da modstanden for læring er for stor. Dette er kun en af udfordringerne jeg møder i min dagligdag.

Knud Illeris betragter læring som:

”Enhver proces, der hos den levende organismer fører til varig kapacitetsændring, og som ikke kun skyldes glemsel, biologisk modning eller aldring”

I Knud Illeris beskriver i sin bog ”Læring” fra 2006 begrebet læring. Her gør han op med det tidligere forståelse af begrebet motivation eller drivkraft som han kalder det, da det får en central placering i hans almene læringsmodel. Illeris mener at motivation skal ses som indgående i et samspil for at der kan ske læring. Illeris læringsmodel består af tre grundlæggende dimensioner:

Den indholdsmæssige (Viden, forståelse og færdigheder) dimensionen drejer sig om tilegnelsen af det der skal læres, drivkraften (følelses-, viljes-, og motivationsmæssige) dimensionen der drejer sig om læringens drivkraft, og samspillet (Handling, kommunikation og samarbejde) dimensionen der drejer sig om samspillet mellem individet og omgivelserne.

Hvis jeg skal udfordre Illeris´ 3 læringsdimensioner og han 2 tilegnelses processer, vil det se ud som følgende:

Indhold: Jeg underviser både på grundforløb 2, social- og sundheds hjælper samt social- og sundhedsassistenten uddannelsen. Mine elever er derfor på meget forskellige vidensniveauer. Dette er både på tværs af uddannelserne men også i klasserne. Både deres viden- og færdigheds niveauer er meget forskellige. Nogle af mine elever har været på gymnasiet andre har andre uddannelser og nogle kommer direkte fra folkeskolen.  Det betyder også at deres forudsætninger for læring er meget forskellige. Eleverne kommer med meget forskellig habitus og deres livserfaringer kan variere meget fra elev til elev. Alt dette stiller store krav til mig som underviser. Specielt differentiering er enormt vigtigt. Det er vigtigt jeg tilegner opgaven til de enkelte så jeg udfordre elevernes zone for nærmeste udvikling. På den måde kan eleverne bedre opfylde regeringens målsætning om at eleverne skal blive så dygtige som de kan. 

Drivkraft: Når jeg måder eleverne er de som nævn motiveret af meget forskellige ting for at være på denne skole. Men en fælles ting for dem alle er at de er motiveret for at få en uddannelse. I samfundet ved har de lært at det at få en uddannelse er vigtig, men vejen dertil kan være meget vanskelig for nogle. Mange elever bruger meget tid på læsning og anden forberedelse til lektionerne på skolen. Eleverne har desværre også ofte haft mange dårlige erfaringer med skolesystemet og har oplevet at ”fejle” mange gange, derfor vil de meget gerne lykkes. Som underviser er det vigtigt med den anerkendende tilgang til eleverne, denne styrker blandt andet deres selvtillid og deres motivation. Ved at anvende denne tilgang få eleverne en større tro på sig selv og ved at jeg tror på dem, har de lettere ved at tro på sig selv.

Samspil:  Denne dimension består af to niveauer, det nære sociale niveau og det overordnede samfunds niveau.  Det nære niveau er den samspils situation der udspiller sig i klasserummet. Som underviser oplever jeg at det er alt afgørende at eleverne trives og har et socialt fællesskab for at der opleves læring. I klasserne kan der være mange udfordringer. Nogle har som tidligere nævnt dårlige erfaringer med skolesystemet og det kan være vanskeligt at ændre denne. Eleverne vil gerne høres og ses, de ønsker meget opmærksomhed, de kan få sagt tingene til en med elev på en ikke anerkendende måde og de kan være usikre på at sige noget for deres tidligere erfaringer er at siger de noget så griner de andre. Denne cirkel kan være vanskelig at vende i klasserummet for mig som underviser. I aktivt samspillet med de andre elever vil der ske læring, som forhåbentligt vil lejres positivt.

Ud fra ovenstående tolker jeg at vis jeg som underviser anvender Illeris og hans tanker om læring er det vigtigt at jeg skal kende til de 3 dimensioner som skal være tilstede for at eleverne opnår læring.  Jeg skal kende mine elever og deres niveau, jeg skal sørger for at undervisningsdifferentiering, jeg skal anvende den anerkendende tilgang til eleverne, jeg skal kende til mine elevers motivation for at tage uddannelsen og jeg skal sørger for at eleverne trives i klassen så de oplever trivsel. Disse faktorer skal være til stede.

Det er min erfaring at praksisnærhed kan motivere eleverne til læring. Det der står i bogen kan være svært at læse sig til, men har vi et billede eller en case kan eleverne pludselig bedre forstå hvad jeg mener. Når jeg inddrager eleverne aktivt i processen og de selv har medindflydelse ser der noget med motivationen. 

Link til film