I min dagligdag er jeg underviser på SOSU C i Brøndby. Oprindeligt er jeg uddannet sygeplejerske og
har arbejdet på en række forskellige afdelinger. Men for 2½ år siden besluttede
jeg mig for at skifte retning og blev underviser på en af de danske erhvervsskoler,
SOSU C. I min dagligdag møder jeg mange forskellige elever. Eleverne er
motiveret af mange forskellige tiltag for at være på skolen. Nogle af mine
elever har altid drømt om at blive social- og sundhedsassistenter, andre
drømmer om at komme væk fra kontanthjælpsområdet og nogle er motiveret af noget
helt tredje. Ofte oplever jeg at det kan være vanskeligt at motivere de unge
til læring. Eleverne siger selv ”Det giver ikke mening eller hvad skal vi bruge
det til? ” For nogle af eleverne er læringen og udviklingen meget vanskelig og
for andre elever er det enkelt. Jeg oplever desværre mange elever frafalder
uddannelsen da modstanden for læring er for stor. Dette er kun en af
udfordringerne jeg møder i min dagligdag.
Knud Illeris betragter læring som:
”Enhver proces, der hos den levende organismer fører til varig
kapacitetsændring, og som ikke kun skyldes glemsel, biologisk modning eller
aldring”
I Knud Illeris beskriver i sin bog ”Læring” fra
2006 begrebet læring. Her gør han op med det tidligere forståelse af begrebet
motivation eller drivkraft som han kalder det, da det får en central placering
i hans almene læringsmodel. Illeris mener at motivation skal ses som indgående
i et samspil for at der kan ske læring. Illeris
læringsmodel består af tre grundlæggende dimensioner:
Den
indholdsmæssige (Viden,
forståelse og færdigheder) dimensionen drejer sig om tilegnelsen af det der
skal læres, drivkraften (følelses-,
viljes-, og motivationsmæssige) dimensionen der drejer sig om læringens
drivkraft, og samspillet (Handling,
kommunikation og samarbejde) dimensionen der drejer sig om samspillet mellem
individet og omgivelserne.
Hvis jeg skal udfordre Illeris´ 3
læringsdimensioner og han 2 tilegnelses processer, vil det se ud som følgende:
Indhold: Jeg
underviser både på grundforløb 2, social- og sundheds hjælper samt social- og
sundhedsassistenten uddannelsen. Mine elever er derfor på meget forskellige
vidensniveauer. Dette er både på tværs af uddannelserne men også i klasserne.
Både deres viden- og færdigheds niveauer er meget forskellige. Nogle af mine
elever har været på gymnasiet andre har andre uddannelser og nogle kommer
direkte fra folkeskolen. Det betyder
også at deres forudsætninger for læring er meget forskellige. Eleverne kommer
med meget forskellig habitus og deres livserfaringer kan variere meget fra elev
til elev. Alt dette stiller store krav til mig som underviser. Specielt
differentiering er enormt vigtigt. Det er vigtigt jeg tilegner opgaven til de
enkelte så jeg udfordre elevernes zone for nærmeste udvikling. På den måde kan
eleverne bedre opfylde regeringens målsætning om at eleverne skal blive så
dygtige som de kan.
Drivkraft: Når jeg
måder eleverne er de som nævn motiveret af meget forskellige ting for at være
på denne skole. Men en fælles ting for dem alle er at de er motiveret for at få
en uddannelse. I samfundet ved har de lært at det at få en uddannelse er
vigtig, men vejen dertil kan være meget vanskelig for nogle. Mange elever bruger
meget tid på læsning og anden forberedelse til lektionerne på skolen. Eleverne
har desværre også ofte haft mange dårlige erfaringer med skolesystemet og har
oplevet at ”fejle” mange gange, derfor vil de meget gerne lykkes. Som
underviser er det vigtigt med den anerkendende tilgang til eleverne, denne
styrker blandt andet deres selvtillid og deres motivation. Ved at anvende denne
tilgang få eleverne en større tro på sig selv og ved at jeg tror på dem, har de
lettere ved at tro på sig selv.
Samspil: Denne dimension består af to niveauer, det
nære sociale niveau og det overordnede samfunds niveau. Det nære niveau er den samspils situation der
udspiller sig i klasserummet. Som underviser oplever jeg at det er alt
afgørende at eleverne trives og har et socialt fællesskab for at der opleves
læring. I klasserne kan der være mange udfordringer. Nogle har som tidligere
nævnt dårlige erfaringer med skolesystemet og det kan være vanskeligt at ændre
denne. Eleverne vil gerne høres og ses, de ønsker meget opmærksomhed, de kan få
sagt tingene til en med elev på en ikke anerkendende måde og de kan være usikre
på at sige noget for deres tidligere erfaringer er at siger de noget så griner
de andre. Denne cirkel kan være vanskelig at vende i klasserummet for mig som
underviser. I aktivt samspillet med de andre elever vil der ske læring, som
forhåbentligt vil lejres positivt.
Ud fra ovenstående tolker jeg at
vis jeg som underviser anvender Illeris og hans tanker om læring er det vigtigt
at jeg skal kende til de 3 dimensioner som skal være tilstede for at eleverne opnår
læring. Jeg skal kende mine elever og
deres niveau, jeg skal sørger for at undervisningsdifferentiering, jeg skal
anvende den anerkendende tilgang til eleverne, jeg skal kende til mine elevers
motivation for at tage uddannelsen og jeg skal sørger for at eleverne trives i
klassen så de oplever trivsel. Disse faktorer skal være til stede.
Det er min erfaring at
praksisnærhed kan motivere eleverne til læring. Det der står i bogen kan være
svært at læse sig til, men har vi et billede eller en case kan eleverne
pludselig bedre forstå hvad jeg mener. Når jeg inddrager eleverne aktivt i
processen og de selv har medindflydelse ser der noget med motivationen.
Link til film
Link til film
jeg tænker der er rigtig mange aspekter du er nødt til at inddrage i din undervisning. Jeg tænker også det må være svært og kræve tid. i forhold til din situation må det kollektive og samspils relationerne særligt være vigtigt at inddrage. jeg synes du meget fint viser hvordan den anerkendende tilgang er en vigtig forudsætning for deres motivation. Kan du , og bruger du dig selv som bevidst rollemodel i undervisningen?
SvarSlet