Motivation hos unge

Når en elev oplever succes på skolen såvel på fagligt som socialt plan beskriver Jan Hansen at eleven sandsynligvis vil anerkendes og trives. Det vil sandsynligvis betyde at vi har at gøre med glade unge som er motiveret for læring. Pædagogisk forskning viser dog at elevernes motivation for skolearbejde daler med alderen og når vi spøger eleverne om underviseren skaber en god stemning i klassen, svare 7 ud af 10 elever ja.

Forsken ved navn Raymond Wlodkowski mener, at hvis eleven skal motiveres i en læringssituation, så peger han på fire forskellige motivationsprincipper, som underviseren kan medtænke i læringssituationen. Benyttes disse er der større sandsynlighed for faglig og social succes for den enkelte.

1.      Der skal skabes en følelse af fællesskab: Dette beskrives som en læringssituation, hvor den enkelte føler sig respekteret, og hvor man føler sig som værende én af fællesskabet.

Medlemskabet i en gruppe giver tryghed og identitet. Grundlæggende er mennesket et socialt væsen, med stort behov for at knytte sig til andre individer. Der omfatter bl.a. behovet for at høre til, være respekteret og accepteret af andre. Dette betyder bl.a., at man søger at skabe identitet, som andre anerkender, og som får en til at føle, at man ”er noget” i forhold til andre. Ifølge Jan Hansen har de unge en svagere identitet end før i tiden og det er vigtigt for dem at blive anerkendt og havde succes i samfundet. Ifølge Knud Illeris er mange unge optaget af de sociale relationer. De sociale relationer overskygger det faglige indhold.

2.      Der skal arbejdes med den enkeltes indstilling: Dette beskrives som Indstillingen til at lære nyt og mere, end man i forvejen kan.

Læring generelt

3.      Den enkelte skal kunne se en mening med det, som foregår: Dette beskrives som at såfremt undervisningsformen er meningsfuld og interessant, så vil flere af eleverne kunne se meningen med det, som de undervises i og dermed blive mere motiveret.

Mening

4.      Den enkelte skal føle sig kompetent: I dette ligger at eleven føler sig anerkendt af underviseren og med elever. Eleven skal tages alvorlig for sine meningstilkendegivelser og føle han/hun magter opgaverne i skolen.

Mennesket har et grundlæggende behov for anerkendelse. Anerkendelse omfatter bl.a. at blive set, som man er, af et andet menneske, at blive taget alvorligt som menneske samt at blive mødt ligeværdigt og opleve at være ok. blot som man er.

I rapporten: " Det gode læringsmiljø med fokus på positive relationer, klasseledelse og differentiering" Eleverne beskriver i denne rapport et ønske om at lærerne interesserer sig for deres privatliv. Det styrker relationen imellem den enkelte elev og underviser.

I bogen” unges motivation og læring” beskriver de læring ud fra motivationsmodellen.

 

Modellen er opbygget af to akser – En horisontal og en vertikal. Begge repræsentere et spændingsfelt mellem to dimensioner. Begge disse dimensioner har en betydning for arbejdet med at understøtte de unges motivation for læring og uddannelse.

Vi som underviser skal tage udgangspunkt i den enkelte elevs identitet.

A: Her udspringer motivation af elevens individuelle forudsætninger, oplevelser og interesse. Der er tale om de Indre motivationsfaktorer. Indre motivation – Opstår indefra og afspejler interesse. F.eks. er det ikke lønnen i arbejdet der trækker men det at hjælpe et andet menneske. Ydre motivation – opstår udefra. F.eks. hvis eleven bliver tvunget til at tage social og sundhedshjælper uddannelsen for ellers får de ikke penge af kommunen.

B: Her ses motivation snare som noget der skabes i den konkrete læringssituation og som sammenhæng mellem aktiviteter og rammer. Her er der tale om Ydre faktorer.

Illeris mener ikke vi direkte kan påvirke den indre motivation men derimod den ydre motivationsfaktorer. De ydre faktorer kan være konteksten eleverne befinder sig i, sociale relationer, undervisnings materiale osv.

1: Her skabes motivation gennem anvendelse og nytteorienterede uddannelsesinstitutioner. Det kan for eksempel være eksamen, test, læringsmål osv. Trækker man dimensionen over i hjørnet sammen med B, så er der tale om læringsmiljøer og fællesskaber.

2: Her skabes motivationen gennem uddannelsessystemer, der vægter mening, dannelse og kritisk refleksion. Motivationen er altså ikke i direkte i samspil med eleven, men i stedet med skolen, uddannelsen og betydningen af dette i samfundet. Motivationen her kan ligge i at eleven motiveres af skolen og dennes identitet. Eleven ønsker at spejle sig i den uddannelse og det samfundet fortæller om skolen eller 

En forudsætning for fagligt udbytte på en erhvervsskolen, er at man som elev kan finde mening i og på den pågældende uddannelse. Dette giver læringslyst og vilje til at fortsætte på uddannelsen. Mening og værdier er både socialt og kulturelt skabt.